BLINDE & SVAGSYNEDES IDRÆTSFORENINGFormand Tom Freiling
Telefon 43 90 08 66
tom@bsi-klub.dk
ForsideGoalballBørne/Ungdomshold ElektronskydningMotionsholdTræningstider

Børne / ungdomshold i Goalball

I Blinde og Svagsynedes Idrætsforening har vi landets største ungdomsafdeling med et goalball/leg og gymnastikhold om tirsdagen for 6 til 11 årige og et goalball hold om torsdagen for 12 til 15 årige synshandicappede børn.

Sammenlagt udgør disse 2 hold 20 af klubbens medlemmer og sammen med vores begynderhold for 15 til 25 årige om tirsdagen, er vi stolte af, at have klubbens fremtid sikret.

I 2004 startede vi vores første børnehold og i 2009 startede vi således et nyt børnehold og vores oplevelse er, at børnenes både personlige og fysiske udvikling er helt fantastisk!

Synshandicappede børn har ofte i deres normale hverdag på deres almindelige skole svært ved at få mulighed for at deltage i sport og især i holdsport. Det betyder, at de kan risikere ikke at udvikle sig socialt på samme måde som deres seendevenner og skolekammerater!

Goalball er jo en holdsport og derfor udvikles de synshandicappede børns sociale færdigheder mærkbart og på den måde øges børnenes evner og selvværd også i forhold til at begå sig i deres normale hverdag blandt seende kammerater og det øvrige samfund.

Sportsligt er vores klubs unge medlemmer under 15 år helt suveræne og har allerede deltaget i mange turneringer indenlands og udenlands med suveræne topplaceringer hver eneste gang – det er vi meget stolte af og børnenes succesoplevelser frembringer livsglæde og livskvalitet især hos børnene, men også hos forældrene:

Goalball børns forældre udtaler om deres barns 5 årige forløb på BSI’s goalball hold:

turnering PolenMaria Louise

 

Pernilles mor Christina Gundorff:

”Pernille har fået gode venskaber og har fået gode sociale kontakter. Hun har oplevet holdfællesskab og samarbejde og kampånd. Udover dette har hun fået styrket sin motorik og har fået en bedre kondition.”

(Pernille er svagtseende, 12 år, og har været på holdet siden starteni 2004)

 

Lasses forældre Tove og Birger Tønnesen:

”Goalball har betydet alt for Lasse! Kammerater, selvværd, identitet, styrke, kropsbevidsthed, boldføling, glæde, et mål i livet (blive landsholdsspiller). Derfor hurra for goalball!!!”

(Lasse er stærkt svagtseende, 14 år, og har været på holdet siden starteni 2004)

 

Nicklas’ plejefar Willy  Jansson:

Jeg skal efter bedste evne prøve at redegøre for vor oplevelser af vores unger før under og efter Goalball Træning, Turnering - eller bare hyggeligt dage sammen med børn og forældre fra andre klubber .

For det første har vores børn her mulighed for social sammenvær med andre, det ser jeg som det mest afgørende, dernæst er det utroligt som man glæder sig til både træning, samt når man møder andre klubber.Man kan fornemme glæden ved at være sammen ikke sådan at de ikke vil vinde, det vil de gøre deres yderste for så selvfølgelig er det bedst at blive nummer et. Det en fornøjelse at se hvilken iver de gå op i spillet med, og så alligevel har lært at tage det hensyn at alle skal være med.

Jeg kan for mit vedkommende kun på det varmeste anbefale at alle de forældre der har blinde eller svagt seende børn stiller op, og ikke fravælger muligheden for spændende gode oplevelser da det sportslig tilbud er en af de eneste tiltag der er taget for, at vore børn kan være sammen.

 De bedste hilsner og vel mødt

Baba.

(Nicklas er blind, 13 år, og har været på holdet siden starteni 2004)

 

Marias far Mikael Jakobsen:

” Det kan ikke beskrives, hvor vigtigt goalball har været og er for Maria. Hun vil ikke undvære goalball-træningen med sine synshandicappede kammerater.

Min snart 14 årige datter Maria, som jeg elsker højt, har nu spillet goalball siden hun var 8-9 år. Maria har spillet med det samme hold i hele perioden 1 gang om ugen. De øvrige børn har også været synshandicappede og selv om det ikke har været succes hele tiden rent sportsligt, så har det venskab, som har udviklet sig mellem børnene vist sig at være uvurderligt. Venskab der især viser sig, at have værdi med de udfordringer som Maria har fået i forhold til andre fuldt seende børn efter hånden som hun bevæger sig ind i puberteten.”

(Maria er svagtseende , 13 år, og har været på holdet siden starteni 2004)

 

Desværre er børne og ungdomsgoalball i resten af landet ikke særligt udbredt og Blinde og svagsynedes Idrætsforenings facilitetsmuligheder for flere børnehold er udtømt, så vi håber meget på, at flere tilbud om goalball til synshandicappede børn vil dukke op i resten af landet og stiller os gerne til rådighed med vores mange lærerige og gode erfaringer omkring synshandicappede børn og idræt!

Vedrørende goalball for børn og ungdom kontakt formand Tom Freiling

Webmaster kb@bsi-klub.dk